Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2012
Mellem vaner og uvaner
Kulturvaneundersøgelsen for 2012 har givet anledning til mere tvivl om tallenes rigtignokhed end tidligere. Søndag Aften giver hermed vores bidrag til tvivlen.
Forskeren Stig Jarl har grundigt redegjort for, at der ifølge Kulturvaneundersøgelsen lader til at være 4 gange så mange, som går i teatret, som ifølge Danmarks Statistiks opgørelser. Dette kan udbygges og eksemplificeres ved at se på den del af scenekunsten, som rubriceres som opera.
Ifølge Kulturvaneundersøgelsen for 2012 er danskerne som minimum 950.000 gange inde og se opera i løbet af et år. Og maksimalt 1,5 mio. gange. Minimums- og maksimumstallene fremkommer, fordi deltagerne i undersøgelsen har kunnet svare 1-2 gange eller 3-5 gange.
Ifølge Danmarks Statistik havde dansk opera et samlet publikum på 206.407 i sæson 2010/2011. Kulturvaneundersøgelsen viser således mindst fem gange så stort operabesøg, som der vitterligt har været.
Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser også en markant fremgang i operabesøget siden undersøgelsen i 2004. I 2004 var minimumspublikumstallet til opera 390.000 og maksimumsantallet 730.000. Ifølge Danmarks Statistik var der det år ca. 240.000 tilskuere til opera. Danmarks Statistik viser således en svag tilbagegang fra 2004 til 2012, hvorimod Kulturvaneundersøgelserne viser en fordobling til tredobling af tilskuertallet.
Det Kongelige teaters publikumstal til opera har gennem årene været særdeles stabilt, i 1998 142.000, i 2004 140.000 og i 2010/2011 139.000 (ifølge Danmarks Statistik). Den Jyske Opera havde ca. 37.000 tilskuere i 2004, hvilket steg til 45.000 i sæson 2011/2012. Forklaringen på den voldsomt stigende operainteresse blandt danskerne kan således ikke findes hos de to absolut største aktører på dette marked.
Kunst vil vi se
Ifølge kulturvaneundersøgelsen er andelen voksne, som var på kunstmuseum eller -udstilling, steget fra 35% i 2004 til 41% i 2012. I samme periode er andelen, som enten var på kulturhistorisk eller naturhistorisk museum, tilsvarende steget fra 32% til 41%.
Ifølge Danmarks Statistik var antallet af besøgende på kunstmuseer 2,9 mio. i 2004 og 3.5 mio. i 2011, altså en relativ stigning på omkring 20%. For de naturhistoriske museers og kulturhistoriske museers vedkommende var besøgstallet i 2004 7.1 mio., stigende til 7,2 mio. i 2011.
I Danmarks Statistiks tal indgår kun kunstmuseerne, ikke kunstudstillinger. Der kan således ikke foretages en direkte sammenligning mellem tallene. Dog er det påfaldende, at Danmarks Statistik noterer dobbelt så mange besøgende på natur- og kulturhistoriske museer som på kunstmuseer, hvorimod Kulturvaneundersøgelsen hævder, at det er lige store andele af befolkningen, som bruger de to museumstyper.
En mulig forklaring på forskelle mellem Danmarks Statistiks opgørelser og Kulturvanerapporten er, at danskere naturligvis også besøger fx kunstmuseer i udlandet. Udlandsbesøg også har været nævnt af virksomhederne bag rapporten, som en mulig forklaring på de store forskelle i teaterbesøg. De har dog i den sammenhæng ikke nævnt, at der naturligvis også er en trafik at udlændinge, som bruger danske kulturinstitutioner. I sammenligningerne er det derfor ikke bruttotallet af danskere, der besøger udenlandske kulturinstitutioner, der er interessant, men derimod nettotallet, forskellen mellem danske besøg i udlandet og udenlandske besøg i Danmark. Netop på kunstmuseerne, melder mange af disse om et stort udenlandsk besøg.
Tilbagegang for folkebibliotekerne
Et af de resultater af kulturvaneundersøgelsen, som er blevet refereret flittigt, er tilbagegangen for folkebibliotekerne.
I 2004 kom 29% af de adspurgte på biblioteket 1 gang om måneden eller oftere. I 2012 er dette reduceret til 25%. I 2004 kom derudover 36% mindst en gang om året på biblioteket, hvilket er reduceret til 29%. Altså en samlet tilbagegang fra 65%, der benyttede biblioteket mindst en gang om året, til nu kun 54%. Relativt set en ganske voldsom tilbagegang.
Folkebiblioteksstatistikken viser dog en helt anden stabilitet:
I 2004 havde man i alt 36,3 mio. besøg - i 2011 ligeledes 36,3 mio. besøg. I de fleste mellemliggende år har besøget været ganske stabilt med 36 mio. besøg undtagen i 2006-2008, hvilket sandsynligvis kan forklares med omfattende ombyggerier og bibliotekslukninger i netop disse år.
Naturligvis er der en forskel i opgørelsesmetode, hvorvidt man tæller antal personer, som har benyttet bibliotekerne eller antal besøg. En mulig forklaring kan være, at de som bruger bibliotekerne er blevet mere flittige brugere. Dette stemmer dog ikke overens med kulturvaneundersøgelserne i 2004 og 2012, idet der i 2004 var 10%, som kom hver uge på bibliotekerne, hvilket er reduceret til 6% i 2012. For børnenes vedkommende er der sket en stigning blandt de, som bruger bibliotekerne ugentligt (fra 9% til 19%), med et tilsvarende fald på antallet månedlige besøgende (fra 30% til 22%). Børnebesøget fylder dog ikke så meget på bibliotekerne, at dette ville kunne forklare et mindre antal besøgende på en sjettedel (fra 65% til 54%).
Kulturvaneundersøgelserne viser således væsentligt lavere frekvens biblioteksbesøg, hvorimod folkebiblioteksstatistikken viser total stabilitet.
E-bøger
Såvel ebøger som lydbøger er tilsyneladende mere populære blandt de adspurgte i kulturvaneundersøgelsen end blandt forbrugerne. På spørgsmålet om, hvordan man læser bøger svarer 80% af de over 15-årige, at de læser trykte bøger, 8%, at de læser ebøger, og 10%, at de hører lydbøger (man kunne svare på flere muligheder). Blandt børnene svarer hele 10%, at de læser ebøger og 12%, at de hører lydbøger.
Ifølge Forlæggerforeningens statistik over forlagenes salg i antal bind udgør ebøger og lydbøger tilsammen 5,6% af det samlede bogsalg.
Naturligvis er kulturvaneundersøgelsens tal ikke direkte sammenlignelige med Forlæggerforeningens statistik, blandt andet vil der være et antal, som bruger både ebøger og lydbøger. Der kan også være en forskel i hyppigheden af den ene eller anden form for læsning. Trods dette er der en påfaldende mangel på overensstemmelse mellem kulturvaneundersøgelsen og det faktiske forbrug.
Ifølge Kulturvaneundersøgelsen benyttede 25% af den voksne befolkning (over 15 år) bibliotekernes digitale tjenester. Blandt disse svarede 17%, at de havde læst eller downloadet ebøger i det seneste år. Det svarer til 196.000 brugere. Ereolen.dk havde i sit første år i alt 130.000 unikke brugere, heriblandt givetvis også et væsentligt antal børn under 15 år. Der er således mere end 50% flere, som gennem kulturvaneundersøgelsen har svaret, at de har lånt ebøger via bibliotekerne.
TV-forbrug
Ifølge kulturvaneundersøgelsen er vores forbrug af TV faldet siden 2004. Andelen af befolkningen, som så TV mere end ½ time dagligt, var i 1998 91%, i 2004 95% og i 2012 91%.
Sammenlignes dette med Danmarks Statistiks opgørelse over "Gennemsnitlig daglig tv-dækning efter tv-kanal", giver dette et samlet antal seere på 3.734.000 i i 1998, 3.756.000 i 2004 og 3.987.000 i 2012.
Opgørelsesmetoderne er forskellige og derfor ikke direkte sammenlignelige. Det er dog værd at notere, at hvor Kulturvaneundersøgelsen viser et markant fald i tv-sening fra 2004 til 2012, viser Danmarks Statisk en beskeden stigning.
Set på enkeltkanaler er tv-statistikkerne gennemgående ikke sammenlignelige. Dog kan man konstatere, at statistikken vedrørende henholdsvis DR1 (fald på 10%) og DR2 (stigning på 20%) er samstemmende mellem Kulturvaneundersøgelsen og Danmarks Statistik.
I Kulturvaneundersøgelsens mediedel finder man også tal for radiolytning og herunder sammenligninger mellem danskere og nydanskeres medieforbrug. Det svarer til de undersøgelser, der har været refereret i dagspressen, at Radio 24/7 høres af 3% af den samlede befolkning. Derimod virker det stærkt overraskende, at Radio 24/7 har en lytterandel på hele 10% blandt nydanskere!
Der er intet i denne radiostations profil, som giver antydning af forklaring på en sådan succes blandt nydanskere. En mulig forklaring er, at kulturvaneundersøgelsens statistiske data er for små til reelt at kunne belyse radiolytningen. Hvis små tilfældigheder i gruppen af adspurgte kan give så store udsving, svækkes grundlaget for mange opgørelser i undersøgelsen.
Avisernes fald
I den del af undersøgelsen, hvor man gennemgår de enkelte kulturområder, indgår også aviser. Heri noterer man et fald i daglig avislæsning fra 56% til 46% og oplyser samtidig, at "dette kan sammenholdes med, at de landsdækkende dagblades hverdagsoplag (1. halvår) er faldet fra 740.000 til 560.000 i 2011".
Dette er det eneste sted, hvori man indenfor beskrivelsen af enkelte kulturområder forholder sig til anden statistik. I det offentlige forsvar for at teaterdelen ikke forholder sig til Danmarks Statistiks teatertal, har man fx hævdet, at der givetvis er et væsentligt antal danskere, som også ser teater i udlandet. Statistisk set må man tillade sig at gå ud fra, at der er samme type usikkerhed vedrørende dagblade.
Det er stærkt bekymrende, at Kulturvaneundersøgelsen udelukkende henviser til anden statistik, indenfor de enkelte kulturområder, lige netop på et område, hvor opgørelserne er samstemmende. Det virker ikke redeligt, at man til gengæld undlader at gøre rede for disse forskelle på alle øvrige områder.
Ustabile børn
Ifølge Kulturvaneundersøgelsen er der "et fald i andelen af børn, der besøger kunstmuseer/udstillinger sammenholdt med 2004" (fra 44% til 33%). I undersøgelsen undlader man at gøre opmærksom på, at der i 2004 var tale om en stigning fra 30% til 44%. Et eller andet kunne tyde på, at børns besøg på museer er nogenlunde konstant - men at 2004-tallet var for højt sat - eller at der netop i 2004 var nogle særlige kunstudstillinger, som trak voldsomt mange børn?
Modsat tendens ser man i børns teatervaner: I 1998 var 52% af de 7-14 årige i teater, i 2004 var dette faldet til 39%, i 2012 er det igen steget til 54%. Måske var der eklatante fiaskoer i 2004? Markedet for børneteater er blandt de mest stabile markeder, idet det primære forbrug er offentligt - skoler, institutioner og biblioteker. Det er derfor offentlige bevillinger, som er udslagsgivende for børns teatervaner. Den voldsomme nedgang i børneteaterpublikum i 2004 kan næppe forklares ud fra en midlertidig nedgang i bevillinger - snarere i kulturvaneundersøgelsernes statistiske usikkerheder.
Stabilitet
Følger man Danmarks Statistiks opgørelser over kulturforbrug over tid, er det mest gennemgående træk, at der er så stor stabilitet. Gennem de seneste 25 år har variationen i fx teater- og museumsbesøg næsten konsekvent været under 10% i forhold til perioden gennemsnit.
Når man derfor i Kulturvaneundersøgelserne indenfor disse områder kan finde variationer på op mod 50% er troværdigheden af dette stærkt begrænset.
Hvor Danmarks Statistiks undersøgelser altså viser stabilitet i kulturforbrug, fokuserer kulturvaneundersøgelserne gennemgående på store variationer i kulturforbrug. Naturligvis er der væsentlige variationer i befolkningens forbrug af fx nye medier, men traditionelle kulturinstitutioner som fx museer, teatre og biblioteker, har i virkeligheden en forbavsende stabilitet i publikumstal.
